COACHING TIL BØRN 7-15 ÅR

børnecoach

Coaching i børnehøjde

Når vi taler traditionel, samtalebaseret coaching alene, så er den i sig selv ikke særligt velegnet til yngre børn. Grunden er barnets begrænsede livserfaring, det er svært at genkende følelser og adfærd, for ikke at tale om udfordringen ved at sætte ord på det hele. Selv noget voksne kan have rigtig svært ved.

Børnecoaching i børnehøjde kan derfor være det helt rigtige til de børn, som ikke behøver terapi eller psykologbehandling, men som kæmper med helt almindelige, menneskelige udfordringer. Tonen i børnecoaching er anerkendende, kærlig, omsorgsfuld, respektfuld, ærlig og baseret på gensidig tillid.

Børnecoaching handler primært om at støtte barnet i at opbygge en sund og stærk indre kerne, så det udvikler både selvværd og selvtillid. Denne form for coaching har fokus på hele barnet, hvilket blandt andet omfatter barnets indre selvforståelse og dialog, men også den kontekst og de relationer barnet indgår i. Barnet styrkes i, at være sig selv med alt hvad det indebærer, og at lige præcis det, også er det barnet er allerbedst til.

Det er ikke ualmindeligt at mange børn og unge oplever perioder i skolen, hvor de ikke rigtig trives, eller hvor de har mange bekymringer om de slår til, om de passer ind, og om de andre børn har lyst til at være sammen med dem.

Det er helt almindeligt, men sådan behøver det ikke at være. Jeg har hjulpet børn og unge med at finde frem til deres personlige styrker, og med at give dem adgang til redskaber der gør dem i stand til at møde modstand med håb, optimisme og robusthed.

Jeg ser med andre øjne på dit barn/teenager, udenom skolen eller uddannelsesstedet. Ikke for at stille en diagnose, men for at udforske de muligheder der er for at træne det, der øger trivslen og styrker selvværdet.

Gennem fysiske og mentale øvelser, kreativt arbejde og narrativ dialog kan vi arbejde med fx. selvbevidsthed, at sætte egne grænser, at holde fokus, selvbeherskelse, selvrespekt og respekt for andre, selvværd og selvtillid.

Børnecoaching hjælper dit barn med blandt andet:

  1. Manglende selvværd
  2. Usikkerhed
  3. Sociale udfordringer
  4. Tristhed
  5. Aggression
  6. Angst
  7. Manglende motivation

En anden og lige så væsentlig ting er at skilsmisse og flytning/skoleskift giver børn ekstraordinære udfordringer, og her tilbyder børnecoaching en ekstra støtte og et indblik i barnets oplevelsesverden. Børn beskytter deres forældre og vil nødig gøre dem kede af det. Det ser jeg ofte i skilsmissesituationer, hvor børn føler, fornemmer, hører og oplever langt mere, end forældrene måske forestiller sig. Børn er de mest loyale mennesker der findes. Jeg har oplevet at børn, der i ekstrem grad har været udsat for omsorgssvigt, men som alligevel er 100% loyale mod deres forældre. Her kan det være en stor lettelse for barnet at have en udenforstående voksen at tale med, en som ikke er følelsesmæssigt involveret, som kan hjælpe barnet til enten at forstå, at det ingen ansvar har i problematikken, men også til at hjælpe barnet over sorgen og tabet af forældrene og barnet selv, som en samlet familie.

Jeg kan godt lide at arbejde med styrkekort – det kan børnene jeg coacher også. Det er en rørende oplevelse at se et barn få øje på alle de ting de er gode til, hvis de gennem en længere periode har været overbevist om, at de ikke rigtig duer til noget. Styrkearbejdet giver barnet mulighed for at få øje på det som de er gode til, og giver dem lyst til at gøre mere af det. Når de bliver bevidste om deres styrker, og hvordan/hvornår de bruger dem, kan de også lettere tage dem i brug i situationer som forekommer vanskelig for barnet. F.eks. i konfliktsituationer, hvor vrede eller det, at være ked af det, kan være svært at håndtere.

Jeg benytter ofte også “big mind/big heart” som er et redskab der hjælper barnet til at sætte ord på de følelser, der rumsterer indeni så barnet lærer at lytte til følelserne og få dem frem i lyset.

Barnet vil lære at lytte til sig selv, og finde ud af, at være ærlig over for sig selv, og være dets eget bedste ven. Det er den største kærlighedsgave du kan give dit barn <3

Coaching for børn handler primært om, at støtte barnet i, at acceptere og håndtere de følelser de har, hvad enten det er vrede, ensomhed, ked af det/sorg, eller glæde. Alle følelser er velkomne og med til at gøre barnet hel.

Coaching af børn varer ikke længere end 45 minutter og foregår enten i mine lokaler eller som walk & talk.

“Lov mig, at du altid vil huske dette: Du er modigere, end du tror, stærkere end du ser ud til og klogere, end du ved.”

Fra Peter Plys.

Commitments for børn fra 7-15 år

FØRSTE MØDE/SAMTALE

Det første møde/samtale kan forgå med jer forældre alene. Her taler vi om barnets historie, hvad I opfatter som barnets udfordringer samt aftaler, hvordan vi sammen bedst kan hjælpe jeres barn. Kan foregå online og i min praksis. – Eller I kan også vælge at have første møde/samtale sammen med barnet med en forælder i min praksis. Det handler for mig om at skabe en tryg ramme for barnet, hvor Han/hun tør at åbne op for de udfordringer der er.

Varighed: 60 min

BØRNESAMTALER

De næste sessioner er med barnet enten alene eller sammen med én af jer forældre. Hvis barnet ønsker at være alene hos mig, får det mulighed for det. I vil dog altid være med de første 10 minutter. Jeg anbefaler, at alle børn, som starter hos mig, kommer min. 3 gange. Både for at barnet kan føle sig tryg, og skabe tillid, men også for at jeg bedre vil kunne hjælpe barnet.

Varighed: 60 min

OPFØLGNING / AFSLUTNING

Når barnet har været hos mig tre gange samler vi som voksne op på forløbet. Her vurderer vi, om barnet skal fortsætte, eller om forløbet skal afsluttes. Min erfaring er, at mange børn kan afsluttes efter tre gange.

Varighed: 60min.